Vil du være frivillig ved Roskilde Litteraturfestival?
Vi har brug for frivillige, der har lyst til at være en del af fællesskabet bag vores største event, hvor vi forvandler biblioteket og Algade 31 til en levende litteraturfestival.
Kom til infomøde tirsdag den 28. april kl. 16.00–17.30, hvor vi byder på kaffe og kage.
Her fortæller vi mere om festivalen, opgaverne og så får du mødt nogle af dem, der også har lyst til at være med.
Vi søger blandt andet frivillige til:
• Værtskab ved indgangene
• Hjælp ved scenerne
• Praktiske opgaver
Festivalen er lørdag den 30. maj 2026 kl. 10 – 16 (mødetid for frivillige kl. 9 med intro og rundvisning)
Du bliver klædt godt på til opgaven, og vi sørger naturligvis for god forplejning og hyggeligt selskab.
Vil du med?
Send en mail til frivilligbib@roskilde.dk og skriv, om du vil være frivillig, og om du kan deltage i infomødet, så vi ved, hvor mange vi skal brygge kaffe til.
Kan du ikke deltage i infomødet, men er nysgerrig på at være med? Så skriv alligevel – vi finder en løsning.
Vi håber, du har lyst til at være med til at skabe en inspirerende dag fyldt med litteratur, kultur, fællesskab og gode oplevelser.
Venlig hilsen Roskilde Bibliotekerne og Algade 31.