Klart en klassiker #3: Enten-Eller

Det er maaskee dog stundom faldet Dig ind, kjære Læser, at tvivle en Smule om Rigtigheden af den bekjendte philosophiske Sætning, at det Udvortes er det Indvortes, det Indvortes det Udvortes. Du har maaskee selv gjemt en Hemmelighed, om hvilken Du følte, at den, i sin Glæde eller i sin Smerte, var Dig for kjær til, at Du kunne indvie Andre i den.

(Forord til Enten-Eller)

Første del af ”Enten – Eller” består af en lille samling afhandlinger, der alle omhandler det æstetiske som en livsanskuelse – heriblandt en af Kierkegaards mest berømte tekster; ”Forførerens Dagbog”.

Anden del af bogen fremlægger det etiske i en række kortere breve og tekster. For etikeren er livets formål ikke at nyde, men derimod at handle.

Forfatterweb opsummerer romanen sådan her:

"”Enten – Eller” har, sammen med ”Stadier paa Livets Vei” (1845), givet anledning til den såkaldte ”stadielære”. Den er en teori om forholdet mellem det æstetiske, det etiske og det religiøse, forstået som tre eksistenssfærer. Det sidste stadie er det religiøse. Hvor det for æstetikeren handlede om at nyde og for etikeren om at handle, er det centrale for den religiøse ifølge Kierkegaard at lide. I erkendelsen af, at mennesket ikke selv kan skabe tilstrækkelig mening i livet. Den erfaring er ifølge Kierkegaard positiv i den forstand, at den giver anledning til en forståelse, at meningen med livet måske ikke ligger i én selv – men uden for en selv. Ifølge Kierkegaard hos Gud. (cand.mag. Andreas Harbsmeier, Kierkegaard, Søren Aabye | forfatterweb )

"Han blev født i 1813 på Nytorv i København som den yngste af en søskendeflok på syv. Faren havde arbejdet sig op i systemet og var blevet en succesrig handelsmand i København. Han tjente derfor temmelig mange penge, hvilket forfattersønnen nød godt af. Ja, det var overhovedet en forudsætning for, at han kunne give sig i kast med at skrive.

Den unge Kierkegaard begyndte efter studentereksamen fra Borgerdydskolen i 1830 at læse teologi på Københavns Universitet. Meget af tiden brugte han der ikke på teologien, men på at læse filosofi og romantisk litteratur. Derfor tog han først sin sidste eksamen i 1840. Derefter tog han på en af sine få rejser til farens fødested i Jylland nær Ringkøbing.

Da han vendte hjem igen, fulgte de måske mest afgørende begivenheder i Kierkegaards liv: forlovelsen og bruddet med den ni år yngre Regine Olsen. De skulle blive det nok mest berømmede par i den danske litteraturhistorie. Selv om Regine ikke er nævnt ved navn noget sted i Kierkegaards værker, spillede hun den afgørende rolle for stort set hele forfatterskabet. Forlovelsen havde kun varet et år, da Kierkegaard selv afsluttede forholdet. Ikke fordi han ikke elskede hende, men fordi han kom i tvivl, om han kunne gøre hende lykkelig. Herefter begyndte Kierkegaard for alvor sit omfattende forfatterskab, kun afbrudt af et par rejser til Berlin og de daglige spadsereture gennem datidens København.

I takt med forfatterskabets tilblivelse blev Kierkegaard en kendt figur i den litterære offentlighed og i Københavns gader. Han søgte anerkendelse blandt de etablerede litterære navne som Johan Ludwig Heiberg uden rigtig at blive en del af bestemte miljøer. I stedet blev han meget påvirket af blandt andet den kritik, som tidsskriftet Corsaren i en række karikaturtegninger udsatte ham for. Under tiden i et sådant omfang, at han helt holdt op med at skrive.

De sidste år af Kierkegaards liv var også præget af konflikt. Han begyndte lidt af en énmandskamp mod statskirken. I tidsskriftet ”Øieblikket” kritiserede han i hårde toner kirken for at have bevæget sig for langt væk fra kristendommen.

Midt under denne kamp faldt Kierkegaard på en af sine daglige spadsereture pludselig bevidstløs om på gaden. Efter fem uger på Frederiksberg Hospital døde Søren Aabye Kierkegaard i en alder af kun 42 år." (Forfatterweb) 

Kierkegaard, Søren Aabye | forfatterweb

Søren Kierkegaard | Litteratursiden